Tre digtanbefalinger, #1

Jeg har altid været fascineret af digtning: Hvordan vi som mennesker læser digte og responderer følelsesmæssigt på dem, processen i at skrive digte, lyrikkens rytme (og mangel på samme) – og ikke mindst, hvorfor lyrikkens verden kan virke så intimiderende på nogle. Jeg vil i denne serie anbefale nogle af mine absolut yndlings digtsamlinger: Nye som gamle, kendte som ukendte.

Meggie Royer: Survival Songs (2013)

There was nothing about survival that was easy,
but we tricked each other into believing
it could eventually become a habit
– Love Poem About a Couple in a Psych Ward

Da jeg en gang i 2013 stødte på Meggie Royers tumblr, var det også det, der i første omgang skabte min interesse for digte. En af de gennemgående tematikker i Royers digte er at overkomme traumer, hvilket også afspejler sig i Survival Songs. Meggie Royers metaforer bliver aldrig for brugte, men tværtimod er de lige på og hårdt – der er nøjagtigt den finesse, der skal til, så de alvorlige temaer aldrig bliver romantiseret.

Royer har en fantastisk evne til at skrive om følelser; jeg har ofte oplevet at sidde med en klump i halsen og tårer i øjenkrogen. Digtene på mange måder er specifikke – men alligevel formår hun at gøre dem universelle. Survival Songs efterlod mig på en og samme tid med tårer i øjnene og med håb i mit sind.

Jeg købte Survival Songs tilbage i 2013, og den udgave er desværre ude af print. Where Are You Press genoptrykker den dog i 2016, hvor der også er nye digte med. Den kan forudbestilles her.

Anbefalinger:


Kristina Haynes: Chloe (2015)

Chloe, you scare me when
you say you are nothing except your body.
– Chloe Was Born

Det fantastiske ved Chloe er, at jeg tror, alle kvinder på et eller andet plan vil kunne relatere til hende – eller i det mindste har en veninde, der minder om hende. Chloe er rå, skrøbelig, ligeglad og på samme måde overhovedet ikke. Som Meggie Royer skriver på bagsideteksten:

”Chloe is not quite girl nor woman, full of awkward bravery. Kristina is an electric voice that pulls Chloe apart page after page, her heartbreaks, her too many drinks, her romantic experiences of pleasure and pain. Chloe and Kristina make a perfect team to form an anthem for girls everywhere, an anthem that reassures is we deserve to take up space.”

Kristina Haynes udforsker den fiktive karakter, Chloe, gennem mange forskellige digtformer, hvilket blot understreger de mange facetterede aspekter, ikke kun af hende, men også af kvinder generelt. Chloe er ligeså meget et karakterstudie, som det er smukke og barske digte – jeg synes, der er noget foruroligende, men samtidig meget smukt over digtene, som sætter ord på det at være kvinde i en moderne tid.

Du kan købe Chloe her.

Anbefalinger:


Sylvia Plath: Ariel (1965)

But in twenty-five years she’ll be silver,
In fifty, gold.
A living doll, everywhere you look.
It can sew, it can cook,
It can talk, talk, talk.
– The Applicant
 Fra ny og ukendt lyrik til en moderne klassiker: Sylvia Plaths Ariel er en smuk, men brutal digtsamling. Samtidig er det en af den slags digtsamlinger, hvor man som læser bliver nødt til at acceptere, at alle ord og billeder nødvendigvis ikke er forståeligt, men i stedet blot nyde den høje, litterære kvalitet, Plath disker op med. Der er noget ildevarslende over Plaths måde at bruge metaforer på, og jeg vil også mene, at de nogle gange kammer over og romantiserer den depressive tilstand for meget, men ikke desto mindre formår Ariel at ramme en lige i mellemgulvet.

Hendes digte er hård kost, netop fordi de bevæger sig i traumeområdet, og i modsætning til Meggie Royers digte, er der ingen trøstende ord at hente. Samtidig inddrager hun ofte hverdagslige billeder, som f.eks. i Cut, hvor noget så normalt og klodset som at skære sig i fingeren, bliver til fascination (”What a thrill — / My thumb instead of an onion.”) og dystre, skævvridende tanker. Det er digte som disse, der gør Ariel værd at læse – og forsøge – at forstå.

Du kan købe Ariel her.

Anbefalinger:

Advertisements

Endnu en bogblog?

I mange år har jeg været fast læser af blogs om bøger – og næsten ligeså længe har jeg haft lyst til selv at starte én. Uden at lyde alt for trist, har problemet for mig været, at jeg ikke har anet, hvad jeg havde at tilføje til mediet. Der er jo allerede så mange, der til perfektion tager smukke billeder og skriver gode anmeldelser, og intet ondt ord om dette – jeg er selv ivrig læser og beundrer af mange af slagsen – jeg har bare ikke selv kunnet se mig selv gå helhjertet ind i projektet.

Men som årerne er gået, er mine idéer og halvfærdige kladder til blogindlæg blevet flere og flere, og nu har jeg endelig trykket “opret” på WordPress. Uden at få det til at lyde som om, jeg har opfundet den dybe tallerken, vil jeg i højere grad have fokus på refleksion og eftertænksomhed over bøger, problematikker og genrer, ligesom mine boganmeldelser muligvis også vil komme til at indholde fortolkninger. Jeg er stor læser af lyrik: En genre, jeg synes er voldsomt underrepræsenteret på danske bogblogs, og som jeg derfor gerne vil prøve at fylde tomrummet lidt med – lige pt. har jeg bl.a. et indlæg i støbeskeen om, hvorfor lyrik kan virke så intimiderende på os, samt et med digtanbefalinger, og jeg glæder mig meget til at skrive dem færdige. Men det skal ikke kun være seriøst: Jeg er i gang med en række mere humoristiske lister over troper i litteraturen, som selvfølgelig skal læses med et glimt i øjet.

Hvis I vil vide mere om mig, har jeg skrevet en kortere introduktion her, ligesom I skal være velkomne til at finde mig på diverse sociale medier. Jeg selv er meget begejstret over endelig at komme i gang, og jeg håber, at der er plads til endnu en bogblog på internettet. 😉