Endnu en bogblog?

I mange år har jeg været fast læser af blogs om bøger – og næsten ligeså længe har jeg haft lyst til selv at starte én. Uden at lyde alt for trist, har problemet for mig været, at jeg ikke har anet, hvad jeg havde at tilføje til mediet. Der er jo allerede så mange, der til perfektion tager smukke billeder og skriver gode anmeldelser, og intet ondt ord om dette – jeg er selv ivrig læser og beundrer af mange af slagsen – jeg har bare ikke selv kunnet se mig selv gå helhjertet ind i projektet.

Men som årerne er gået, er mine idéer og halvfærdige kladder til blogindlæg blevet flere og flere, og nu har jeg endelig trykket “opret” på WordPress. Uden at få det til at lyde som om, jeg har opfundet den dybe tallerken, vil jeg i højere grad have fokus på refleksion og eftertænksomhed over bøger, problematikker og genrer, ligesom mine boganmeldelser muligvis også vil komme til at indholde fortolkninger. Jeg er stor læser af lyrik: En genre, jeg synes er voldsomt underrepræsenteret på danske bogblogs, og som jeg derfor gerne vil prøve at fylde tomrummet lidt med – lige pt. har jeg bl.a. et indlæg i støbeskeen om, hvorfor lyrik kan virke så intimiderende på os, samt et med digtanbefalinger, og jeg glæder mig meget til at skrive dem færdige. Men det skal ikke kun være seriøst: Jeg er i gang med en række mere humoristiske lister over troper i litteraturen, som selvfølgelig skal læses med et glimt i øjet.

Hvis I vil vide mere om mig, har jeg skrevet en kortere introduktion her, ligesom I skal være velkomne til at finde mig på diverse sociale medier. Jeg selv er meget begejstret over endelig at komme i gang, og jeg håber, at der er plads til endnu en bogblog på internettet. 😉

Advertisements

2 thoughts on “Endnu en bogblog?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s