Miranda July: The First Bad Man

But as the sun rose I crested the mountain of my self-pity and remembered I was always going to die at the end of this life anyway.

Jeg har virkelig svært ved at finde ud af, hvad jeg synes om denne bog. Jeg købte den på en tur i London, fordi jeg havde hørt en anbefaling af den, helt uden at vide noget om den. Det er også svært at få noget at vide om den: Min udgave er plastret til med forskellige menneskers begejstrede anbefalinger både på bagsiden, på forsiden og på de første tre sider i bogen. Så måtte den jo være god, ikke?

Hovedpersonen, Cheryl, er for at sige det mildt, meget speciel. Nok nærmere excentrisk. Hendes verden er ordnet i systemer, så der er mindst muligt rod omkring hende, og derfor lever hun blandt andet med kun en tallerken og et sæt bestik, så hun skal vaske mindst muligt op. Hun er samtidig besat af den 60-årige Phillip, som hun mener, hun har dyrket sex med hele livet. Bortset fra at de selvfølgelig ikke har, og han ikke viser andet end platonisk interesse for hende. Da hendes chefer beder hende om at lade Clee, deres 20-årige datter, flytte midlertidigt ind hos hende, ændres hendes stabile liv fuldstændigt: Hun begynder at mærke vrede, følelser og rent faktisk mærke den virkelighed, hun lever i.

Den første halvdel af bogen var meget sløv at læse, selvom der ikke bliver sparet på Cheryls mærkelige indfald. Det var måske også dette, der gjorde, at den første halvdel af bogen svær at komme igennem. Gang på gang måtte jeg tage mig selv til hovedet, for Cheryl er ikke underlig på den søde, quirky måde. Hun er – som sagt – bare excentrisk, og det var hurtigt udmattende at læse om hendes måde at gøre tingene på og den måde, hun taler til andre mennesker på. Ind i mellem kom hun endda til at virke lidt som en karikatur på en midaldrende kvinde, som bor alene og ligeså godt kunne have fem katte.

Heldigvis er anden halvdel noget mere stærk. Som Clee kommer ind i Cheryls liv, bliver hun langt mere tålelig, for hendes bekymringer bliver i langt højere grad lettere at relatere til. Det er stadig ikke alt, man som læser forstår, men det bliver ikke frustrerende på samme måde, som i bogens første halvdel. Cheryl lader sig selv være skrøbelig, prøver at forstå menneskerne omkring dem og åbner først og fremmest øjnene for det, der er lige foran hendes næsetip.

The First Bad Man er en meget speciel læseoplevelse, for ud over Cheryls personlighed, er den også fyldt med dårligt skrevne sexscener. Det er helt tydeligt, at det skal være så tåkrummende, som overhovedet muligt, og derfor gør det overhovedet ikke noget. Til trods for den sløve start, vil jeg alligevel gerne anbefale den, for jeg strøg igennem anden halvdel. Du skal læse The First Bad Man, hvis du er til utraditionelle fortællinger, der på visse tidspunkter får der til at ryste på hovedet, mens de på andre tidspunkter efterlader dig med et fjollet smil på læben.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s