Repræsentation i litteratur

Jeg har adskillelige gange prøvet at skrive dette indlæg, men det har været svært at få ordene skrevet ned. Oprindeligt ville jeg bare skrive langt mere generelt om emnet, men set i lyset af dagens begivenheder, vil jeg være langt mere konkret for at kunne understrege en pointe.

Lige nu er klokken længe over midnat, og jeg har haft en knude i maven hele dagen. I går nat, den 12. juni har der været skyderi mod et LGBT+ diskotek i Florida. Mens jeg skriver dette, er der ind til videre bekræftet 50 døde og 53 sårede. Det er ikke bare det største masseskyderi i USA’s historie – det er også 18. gang, Obama har måttet stille sig op og fordømme disse skyderier. Denne gang har målet været en gruppe, der afviger fra normalen – en gruppe, der dog, ligesom alle andre unge mennesker, havde været ude for at more sig. Forskellen er bare, at disse unge mennesker på den ene eller anden måde var en del af LGBT+ miljøet, og derfor – ifølge morderen – fortjente at dø.

Jeg har altid været i en omgangskreds,  hvor alle former, farver, køn og seksualiteter var repræsenteret. Dette er bl.a. en af grundene til, at dette skyderi påvirker mig ekstra meget. Jeg føler mig magtesløs over for den store koncentration af had, der er i verden, og det er bl.a. derfor, jeg skriver lige nu. Nok er det begrænset, hvad jeg kan gøre i det store billede, men følelsen af bare at gøre noget er rar.

Og sådan er det også med bøger – bortset fra, at bøger ofte betyder rigtigt meget for, hvordan vi betragter verden. Det er blandt andet derfor, at jeg i min hverdag kan tale længe om positiv repræsentation af minoriteter i litteraturen, for det betyder virkelig en hel del. Ikke nok med, at det kan nedbryde (og desværre også skabe) fordomme, men det betyder også noget for minoriteten selv. At se sig selv spejlet i et positivt billede er ikke en selvfølgelighed, hvis man afviger fra normalen – markedet er netop rettet til at konformere med standardidealerne, hvilket kan have negative konsekvenser for både selvværd og selvfølelse. Når man perspektiverer ud i verden, betyder det omvendt, at nogle mennesker desværre ender med at blive så uvidende, at uvidenheden bliver til had. Jeg siger ikke, at bøger kan ændre alle verdens problemer – desværre – og jeg indrømmer blankt, at jeg er idealistisk. Jeg ved bare, at skønlitteratur et utal af gange har givet mig horisontændringer, som jeg ikke ville have opnået, hvis jeg ikke havde læst om emnet i netop skønlitteratur.

Tak, hvis du læste med så langt. Jeg vil meget gerne høre din mening om emnet, ligesom det ville være lækkert, hvis du har anbefaling til litteratur, som positivt repræsenterer minoriteter. På trods af mit lange indlæg, er jeg alligevel langt fra hellig, og jeg læser for eksempel meget få bøger om mennesker, der ikke er hvide.

I den lidt lettere boldgade har jeg snart overstået mine eksaminer, hvilket betyder, at jeg snart får skrevet langt mere, end der lige sker for tiden – dette emne var bare for vigtigt til, at blive liggende som en af mine utallige kladder. Jeg glæder mig til at vende tilbage for fuld styrke, for det der blogging – det er da lidt vanedannende. 😉

Advertisements

3 thoughts on “Repræsentation i litteratur

  1. Rigtig fint indlæg, og du har så ret i det, du skriver. Bøger kan nemlig give horisontændringer, og derfor er de også så vigtige. Derudover er det, der er sket, dybt dybt tragisk..

    Hvis du ikke har læst “Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe” af Benjamin Alire Sáenz, så kan den varmt anbefales!

    Like

    1. Mange tak skal du have, Rikke. Det er jeg glad for, du synes, for det er virkelig en ting, der betyder meget for mig!

      Den har jeg ikke fået læst, men har hørt masser af gode ting om den – tak for anbefalingen. ❤

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s