Garth Risk Hallberg: Byen brænder (og om at opgive bøger)


Jeg var ellers så begejstret. Efter seks måneders ventetid fra biblioteket, tikkede der endelig en mail ind om, at Byen brænder var klar til afhentning. Bogens størrelse var intimiderende, men overkommelig. Hvis forfatteren formår at overbevise mig om, at hvert et ord tæller, kan bøger på +500 sider være en fornøjelse. Senest har jeg læst Stillidsen og Anna Karenina, som falder ind i denne kategori, men modsat Tartt og Tolstoj (der måske i sig selv er en unfair sammenligning, selvom Byen brænder er blevet sammenlignet med Stillidsen) formåede Hallberg ganske simpelt ikke at overbevise mig. Jeg nåede således til side 640, før jeg besluttede mig for, at nok måtte være nok.

På papiret er der så mange ting, jeg burde holde af: Storbystemaet og udforskningen af dens underverden, de mange fortællersynsvinkler og det maleriske sprog. Men i stedet for at begejstre, var disse elementer noget af det, der irriterede mig allermest ved Hallbergs ambitiøse roman.

Byen brænder følger en række newyorkere i en længere årrække, der umiddelbart er meget forskellige. En sort homoseksuel, en stofmisbruger, en rigmandsdatter, en aldrende politibetjent, en teenagedreng og… Føler du dig også forpustet nu? Jeg har intet overblik over, præcis hvor mange forskellige synsvinkler, Byen brænder indeholder, men jeg ved, at der er flere end der er her. Romanen fletter alle disse skæbner sammen med en skudepisode, men jeg mener ikke, at Hallberg formåede at gøre et særligt godt arbejde med dette. Uden at have læst, hvordan alle disse karakterer kommer til at mødes, mener jeg, at det simpelthen kom til at fremstå som søgt. Det er i forvejen en velkendt trope, som der skal meget til for at mestre, og jeg mener, den lykkedes allerbedst, når forfatteren er diskret med sine spor. I Byen brænder kom det desværre til at virke forceret – jeg følte, at Hallbergs tilstedeværelse som forfatter var alt for tydelig, når han lod tilfældige elementer fra de forskellige karakterers liv passere hinanden.

Den massive mængde af karakterer er et relateret problem: Der er for mange af dem, og de bliver introduceret på de mest tilfældige tidspunkter. Problemet var endnu en gang, at jeg følte forfatterens tilstedeværelse alt for meget. Hallberg har en meget detaljeret skrivestil, som, når den er bedst, er fantastisk smuk, men ulempen var også, at den ikke ændrede sig særligt meget fra synsvinkel til synsvinkel. Med så mange skiftende synsvinkler foretrækker jeg, at de forskellige fortællerstemmer er skarpt skåret op, så de er nemme at adskille. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, om dette er et problem, der er opstået i oversættelsen, så jeg lader tvivlen komme Hallberg til gode.

Sproget er min sidste pet peeve: Når man bruger så mange beskrivelser, som Hallberg gør, skal jeg som læser igen overbevises om, at hvert eneste ord i sætningskonstruktionen er en nødvendighed – og det føler jeg ikke, det er. Jeg tror snildt, der i hvert fald kunne skæres 200 sider ud af de 600, jeg nåede at læse, før jeg gav op.

Men det skal ikke blot handle om de negative aspekter. Jeg kunne virkelig godt lide romanens første 2-300 sider, og den angstfyldte teenager, Charlie, vandt virkelig mit hjerte. Hvad der også fungerede var brugen af de forskellige medier – jeg havde frygtet, at det ville komme til at virke som en lidt for smart effekt for effektens skyld, men de tilførte historien vigtige aspekter på en ny, interessant måde.

Og så er vi tilbage ved mit problem: For jeg hader at opgive bøger. Jeg havde fået bildt mig selv ind, at jeg var ligeglad, men jeg kan mærke, at alt stritter imod i mig for at stoppe med at læse den. Samtidig bliver jeg mere og mere irriteret for hver side, jeg læser, så hvorfor er det, at jeg prøver at overbevise mig om, at det er strengt nødvendigt at læse videre? Der var elementer, jeg kunne lide, men det er ikke dem, der fylder mest i min anmeldelse, vel? Det har nok noget at gøre med skuffelse. Jeg havde glædet mig så meget til denne kæmperoman, men blev desværre noget så skuffet.

Advertisements

4 thoughts on “Garth Risk Hallberg: Byen brænder (og om at opgive bøger)

  1. Hvor er det ærgerligt, at du slet ikke havde sammen læseoplevelse, som jeg havde. Jeg er helt helt enig med dig i, at bogen er lang. Måske endda også for lang, men jeg kunne nu ret godt lide den. Måske er du ikke færdig med den, men blot for en stund så frustrationen kan nå at lægge sig og du kan tage den frem igen?

    Like

    1. Ja, det er virkelig ærgerligt. Jeg har jo hørt så meget godt om den. Det kan være, jeg finder den frem igen, men lige nu virker det ret usandsynligt – måske har jeg skiftet mening om et par år. 😉

      Like

  2. Jeg hader virkelig også at opgive bøger. Inderligt. Det føles så enormt utilfredsstillende, og jeg er altid nervøs for den der lille stemme, som hvisker ‘hvad nu hvis …’ For hvad nu hvis bogen skulle gå hen og blive bedre?
    Men samtidig er livet altså også bare for kort til bøger, man ikke nyder at læse. Især når der er så mange andre, man glæder sig til at læse. Jeg burde virkelig øve mig i at give op. Bare en gang imellem.

    Og så er det selvfølgelig en skam, du ikke er så vild med Hallberg. Han svælger afgjort i sit sprog, men det var faktisk noget af det, jeg så godt kunne lide ved romanen. At den er så over-the-top rent sprogmæssigt, og samtidig så handlingsmættet. Men det er selvfølgelig en smagssag!

    Like

    1. Det er nemlig den der lille stemme, der ikke vil gå glip af noget. Jeg prøver også at fortælle mig selv, at med så mange bøger, jeg har lyst til at læse i fremtiden, skal jeg lade være med at spilde tid på bøger, jeg ikke kan lide. 🙂

      Det er helt sikkert en smagssag, og jeg tror også, jeg er en del af et mindretal – jeg kan sagtens se, hvad det er, Hallberg vil, men det var desværre ikke min kop te.

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s