Rene Denfeld: The Enchanted

How odd is it, that the dead weigh more than the living. You would think it would be the opposite, but it isn’t. I think it is because souls give bodies lightness and air. When the soul leaves, the body has nothing left and is desperate to return to the earth. That’s why it’s so heavy.

The Enchanted er en sart roman om et mørkt emne: Livet på dødsgangen i et fængsel i USA. Den navnløse fortæller er selv en del af fangerne, der i årevis afventer deres dødsstraf, og gennem hans øjne udfolder historien sig om den ligeså navnløse kvindelige efterforsker, der skal redde fangen York fra sin dødsstraf. York adskiller sig dog fra mange af de andre fanger: Han har et ønske om at dø.

York og de andre dødsdømte fangers brutalitet og mord bliver aldrig beskrevet i andet end vage vendinger, hvilket forstærker Denfelds gennemgående pointe om, at fangerne på dødsgangen ikke er blevet født som brutale monstre, men er en konsekvens af det samfund, de lever i. Uden at kunne forholde sig til de dødsdømtes gerninger, bliver man som læser trukket ind i de tragiske baggrundshistorier, der blandt andet omfatter misbrug og vold, og man opnår pludselig en ambivalent sympati med den mand, man burde føle dyb afsky for. For selvom Denfeld fortæller gribende om mændenes fortid, formår hun alligevel aldrig at lade én glemme, at de har begået horrible gerninger, som de er blevet dømt til døden for.

Endnu en af romanens bemærkelsesværdige egenskaber er sproget: Med den smukke og blomstrende prosa, står sproget i skærende kontrast til det dystre liv på dødsgangen. Det er så yndigt og sart og fyldt med så gode refleksioner, at romanens grusomme skildringer kom til at påvirke mig virkelig meget som læser. Den navnløse fortæller i fangenskab beretter med en så skrøbelig og naiv tone, at det ikke næsten ikke er til at bære.

Det er ikke kun livet på dødsgangen, der bliver skildret i The Enchanted. Det er også om hverdagen i fængslets andre afdelinger og den korruption, der foregår der, ligesom den kvindelige efterforskers historie også langsomt bliver fortalt. The Enchanted har så uendeligt meget på hjertet og formår med dens lidt over 200 sider at fortælle en meget kraftfuld historie, til trods for det fine sprog, heldigvis aldrig bliver sentimental eller romantiserende. I stedet stiller den spørgsmål til samfundet og mennesket som en helhed – og om man nogensinde kan stoppe menneskets grusomhed.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s