Om at skrive i sine bøger

Inspireret af et spørgsmål i en af taglegene, der i øjeblikket florerer rundt, kom jeg til at tænke over det der med at skrive i bøger: For da jeg var yngre, var det nærmest helligbrøde for mig at skrive i bøger, for det gjorde man bare ikke, punktum. Jeg ejede ikke selv særlig mange bøger, og var opdraget til at respektere bibliotekets bøger (og jeg var SÅ forarget, når skolebiblioteket igen kunne vise eksemplarer af bøger, der var ødelagt af vand, leverpostejsmadder og jeg ved ikke hvad), så da jeg endelig selv begyndte at købe bøger, havde jeg den samme ærefrygt over for dem, som jeg havde for bibliotekets eksemplarer.

I dag har jeg det lige omvendt: Jeg kan blive noget så irriteret, når jeg har lånt bøger på biblioteket og ikke kan overstrege smukke passager over eller skrive bemærkninger i margenen – for respekten for bibliotekets bøger er stadig meget høj. Men jeg elsker at annotere mine bøger, for det motiverer mig til at dokumentere min læsning; at tænke over den og reflektere over den. Dette kan man også sagtens opnå på anden vis, men jeg fungerer altså bedst med en kuglepen eller en blyant i hånden.

skrivning-i-bogerHvad jeg holder endnu mere af er, når jeg køber brugte bøger, og andre selv har skrevet i dem. Som for eksempelvis da jeg købte Suzanne Collins’ The Hunger Games og en tweenhånd havde skrevet sit navn med tusch i; et eksemplar af Anne Enrights The Green Road med masser af kruseduller i margen (en anden sjov detalje ved den bog er, at der er trykt “Man Booker Prize Winner” på den, selvom den ikke nåede shortlisten) og ikke mindst studiebøger. For mig er det noget af det mest hyggelige ved at købe brugte bøger det, at man kan se, andre har haft glæde af bogen før mig.
Det er en lille historie i historien, så at sige – det giver anledning for mig til at digte og finde på. Jeg forestiller mig, at mit eksemplar af The Green Road var et anmeldereksemplar og udnævnelsen som vinder var et resultat af en overmodig forlægger. At The Hunger Games var elsket og gennemlæst flere gange. Og at den, der solgte mig bogen om kunst efter 1. verdenskrig scorede sig en rigtig, rigtig god deal, da vedkommende valgte at sælge den til mig (hvilket jo er sandt nok)…

Et par gange om året går jeg selv mine bogreoler efter i sømmene for at finde ud af, hvilke bøger jeg vil beholde, og hvilke vil jeg give videre til andre læsere. Her kan jeg også godt lide tanken om – uden at lyde for indbildsk – at jeg er med til at skrive nye historier for de, der er ligeså håbløst papirromantiske, som jeg selv er.

Hvordan har I det med at skrive i bøger?

Advertisements

3 thoughts on “Om at skrive i sine bøger

  1. Åh, det er så hyggeligt at skrive i bøger. Og hyggeligt at låne bøger, som andre har skrevet i. Det er nærmest som en historie for sig selv.

    Men, (desværre) har jeg selv meget svært ved at gøre det. Jeg kan simpelthen ikke nænne det.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s