Marya Hornbacher: The Center of Winter

Suicides start at the centre of winter, and fall like dominoes all the way down the square row of days, until the weight of snow lifts off and lets us breathe again in spring.

Jeg har tidligere læst Marya Hornbachers fantastiske memoirs, Wasted (1998) og Madness (2008), så mine forventninger for hendes debutroman var vanvittigt høje. The Center of Winter omhandler den altoverskyggende sorg, som familien Schiller bliver efterladt med, da Arnold Schiller – familiefar og alkoholiker – begår selvmord. Som om det ikke var nok, er den tolvårige Esau også jaget af indre dæmoner, der medfører i indlæggelser på psykiatriske hospitaler i tide og utide.

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte med denne roman: Der er så meget sorg, smerte og lidelse. Fra moren, Claire, der har det ambivalent til sin mands død til den 6-årige Katie, der ikke kan forstå, hvorfor der er så knugende stille. Esaus vrangforestillinger, der medfører til, at han gemmer sig i sit skab og ikke vil have, der bliver ændret i rutinerne. På mange måder lægger denne trøstesløse stemning sig over bogen som et tykt tæppe af tristhed – men samtidig er der også håb og små, gode stunder.

Det er relationerne mellem karakterne i The Center of Winter, der gør hele forskellen. De er skrevet så fantastiske, troværdige og hjerteknusende. Søskendekærligheden mellem Katie og Esau er fantastisk. Esau passer på Katie, ligesom Katie passer på ham. Selv når Esaus maniske perioder virker allermest uforståelige, tager Katie ham i hånden og forsøger at få ham til at slappe af. Katies bedste ven, Davey, er i denne sammenhæng også en lille perle: Deres venskab er så rent og uskyldigt, som kun 6-åriges kan være det. Daveys mor og Claire opdager, at de har mere til fælles, end hvad de havde troet, og et smukt venskab former sig også her.

Normalt synes jeg, man skal passe på at læse forfatteren ind i værket, men når man kender til Hornbachers baggrundshistorie med psykisk sygdom og selvmordsforsøg, er det svært at lade være. Hendes måde at skrive om sorgen og smerterne på er så virkelighedstro, at det af og til tager vejret af en, og derfor er det, når man som jeg har læst hendes memoirs, let at læse hendes egen sygdom ind i værket. Esaus sygdom, som ikke bliver givet en diagnose, leder mine tanker hen på, at han kan have bipolar lidelse – en sygdom, Hornbacher selv er diagnosticeret med. Dette sætter klart sine aftryk i romanen, men det er på ingen tænkelig måde negativt – det gør den troværdig.

Marya Hornbacher beskriver romanen som “a love song for the North”, og denne forventning opfylder hun til fulde: For selvom romanen er melankolsk, er dens budskab også, at foråret – og bedre tider – en dag vil komme.

Advertisements

2 thoughts on “Marya Hornbacher: The Center of Winter

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s