Ottessa Moshfegh: Eileen

I guess that is how those sick people got by. They look like nobodies, but behind closed doors they turn into monsters.

De seneste år har det været populært at skrive upålidelige, kvindelige karakterer. Tænk på Gillian Flynns fortæller i Gone Girl, tænk på fortælleren i Paula Hawkins’ The Girl on the Train, gang med ti – og du har Eileen. For selvom fortællersynsvinklen ikke ligefrem er original, er der alligevel et friskt pust over Ottessa Moshfeghs fortolkning af tendensen.

For det er ikke en traditionel spændingsroman. Det meste af romanen følger vi Eileen rundt i den sidste uge af hendes liv i X-ville, som hun kalder sin fødeby. Som læsere ved vi, at der kommer til at ske noget, der vender op og ned på hendes liv, men hvad det præcis er, bliver først afsløret meget sent i romanen. Derfor bliver det en anderledes form for spænding, som Moshfegh opbygger: Den lurer lige rundt om et mørkt hjørne, og mysteriet er maskeret godt.

Eileen er nemlig en meget speciel fortæller og karakter. I X-ville lever hun sammen med sin alkoholiske far i deres snavsede hjem, der aldrig bliver gjort rent. Hun arbejder som sekretær i et fængsel for kriminelle drenge under 18 år, og så hader hun alle mennesker. Ikke på den der sarkastiske måde, som jeg af og til ytrer, når jeg har en træls mandag, eller jeg frygter, at Trump bliver valgt som USA’s næste præsident: Nej, hadet koger og bobler i hende. Skrivestilen er mørk, dyster og frem for alt: Beskidt. For en, der er så besat af sit udseende, er Eileen nemlig ikke et særligt renligt menneske. Hun går sjældent i bad, for hun kan lide at kunne mærke sit eget snavs. Hun lever i en svinesti og er ligeglad med det. Hun går i sin afdøde mors tøj.

Ind til hun møder Rebecca, har hun altid haft en drøm om at forlade X-ville. Mødet med Rebecca forandrer dog alting – hun er besat af denne kvinde, og hun vil gøre alt for at komme tæt på hende, hvilket giver katastrofale følger. Det var ikke lige den måde, hun havde tænkt sig at forlade byen på…

Min ambivalens omkring Eileens karakter er stor: For på den ene side er hun uhygiejnisk, voldsom og dramatisk. Man kommer i tvivl om, hvad der er sandt, og hvad der er forkert. Hun dømmer andre mennesker i så høj grad, at jeg næsten fik det dårligt. På den anden side er det svært ikke at få en smule sympati for hende – hun er vokset op i et ustabilt hjem og til trods for, at hendes far er afhængig af hendes hjælp, får hun aldrig så meget som et tak. Magtforholdet mellem de to er totalt skævvredet. Noget af det, der leder til tvetydighederne i hendes karakter er den måde, hun ofte selv tager afstand fra sine handlinger på: Hun fortæller om denne episode i sit liv omkring halvtreds år efter, den skete. Hun er blevet ældre, klogere – og måske alligevel ikke. Samtidig sætter det endnu et spørgsmålstegn i forhold til, hvor meget, man skal tage hendes ord for gode varer.

Moshfeghs skrivestil er på en og samme tid fantastisk og frastødende – der er intet filter med hensyn til kropslige funktioner og væsker. Det er ikke kun det, der gør romanen mørk: Det er hele hendes måde at karakterisere Eileen på. Nogle gange synes jeg, at disse upålidelige, kvindelige fortællere godt kan blive for endimensionelle, men dette sker ikke i Eileen. Jeg synes dog, romanen bærer præg af at være for kort – eller for lang. Det er sådan en underlig mellemting, hvor jeg enten ville ønske, der var blevet skåret lidt i optakten til hændelsen, så det i stedet var en novelle eller uddybet noget mere med flere flashbacks, så det var en længere roman.

Jeg kan dog sagtens forstå, Eileen er blevet shortlistet til Man Booker Prize prisen i år. Det var umiddelbart den bog fra listen, jeg havde mest interesse i – og selvom der var småting, jeg ikke syntes om, vil jeg i det store og hele varmt anbefale til de med stærke nerver, og som ønsker et lidt anderledes take på tropen om den upålidelige, kvindelige fortæller.

Advertisements

2 thoughts on “Ottessa Moshfegh: Eileen

  1. Åh, den lyder sindssygt spændende. Normalt slet ikke min genre, men måske skulle jeg prøve alligevel. Booker-shortlisten plejer at være spot on.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s