Om de bedste bøger og at sparke 2016 væk

Kære 2016,
Jeg er virkelig glad for, at du snart slutter, for du har ærlig talt ikke været særlig sød. Hverken på det personlige eller politiske plan (ej at forglemme alle de gode mennesker, du har ladet dø). Faktisk glæder jeg mig virkelig meget til at sparke dig væk (ja, jeg hopper altså ikke!) og gøre plads til 2017, som – 7-9-13, bank under bordet – kun kan blive bedre. I det mindste har du da stadig budt mig på gode læseoplevelser (og det manglede da også bare), og det er dem, jeg vil dele de bedste af her. Jeg har ikke skrevet anmeldelser af dem alle, så i stedet har jeg enten linket til nogle gode anmeldelser eller til deres Goodreads side – de kan alle varmt anbefales!

2e34ffr

  • Ali Smith – Girl Meets Boy: Det var en af de første bøger, jeg læste i 2016 – og lige siden har jeg ikke kunnet tie stille om den (eller Ali Smiths forfatterskab generelt). Girl Meets Boy er en tankevækkende, lille roman, der underholder og provokerer.
  • Virginia Woolf: To the Lighthouse: I 2016 er jeg kommet lidt længere i mit projekt om at læse hele Woolfs forfatterskab – To the Lighthouse kan være svær at læse, da Woolf her virkelig folder sin stream of conscioussness ud – men jeg synes, romanen var det hele værd. Passagen, hvor historien bliver fortalt af det gamle sommerhus, tog ganske simpelt vejret fra mig.
  • Marjane Satrapi – The Complete Persepolis: Satrapis graphic novel memoir er fantastisk; hendes streg er simpel, men fortæller alligevel historien så levende og hjerteskærende.
  • Donna Tartt – Stillidsen: Stillidsen havde med sin imponerende størrelse længe afskrækket mig – men jeg er så glad for, at jeg endelig fik den læst. På trods af Tartts lange sætninger og beskrivelser, var jeg fuldkommen suget ind i Theo Deckers verden, og den endte faktisk med at blive lidt af en page turner.
  • Marya Hornbacher – The Center of Winter: Hornbachers første roman er hjerteskærende, trist og samtidig fuld af håb. Hun portrætterer sorg som knusende, men lader alligevel læseren tilbage med en følelse af, at der er håb forude.
  • Delphine de Vigan – Alt må vige for natten: de Vigans autofiktion er barsk læsning, men også et ærligt portræt af forfatterens mor, der bestemt ikke har haft det let. Jeg er så glad for, at der er forfattere som de Vigan, der udfordrer grænsen mellem fiktion og non-fiktion – det giver en hel særlig læseoplevelse.
  • Michael Cunningham – The Hours: Cunninghams portræt af tre kvindeskæbner (Clarissa Vaughan – der ligesom Mrs. Dalloway skal holde en fest -, Laura Brown i 1950’ernes Los Angeles og Virginia Woolf, der snart kommer til at skrive Mrs. Dalloway) er så fin. Som Woolf-elsker er denne spin-off roman et must: Karaktererne og deres skæbner er beskrevet med så meget hjertevarme og empati, og selvom romanen er smækfuld med referencer til netop Mrs. Dalloway, bliver det aldrig kikset, og selv hvis man ikke er Woolf-fan, er jeg sikker på, at man vil få en kæmpe læseoplevelse.

Honorable mentions (det lyder bare ikke godt på dansk, vel?)

  • Gabriel García Marquez – 100 Years of Solitude: Selvom romanen ikke var en af mine favoritter, tænker jeg alligevel ofte på den forunderligt skøre roman, der på fantastisk vis illustrerer, hvorfor magisk realisme er sådan en fed genre.
  • Meredith Russo – Hvis jeg var din pige: Romanen var en af de eneste YA romaner, jeg læste i år (desværre) – og jeg kunne ikke have valgt en bedre en af slagsen.
  • Marguerite Duras – Sommeren 80: Duras’ forunderlige, lille samling af essays er en blanding af fakta, fiktion og politik – en til tider noget hæsblæsende blanding, hvor man skal have tungen lige i munden, men jeg nød virkelig at læse den.
  • Jonathan Safran Foer – Eating Animals: Denne bog har betydet virkelig meget for mig på et personligt plan i 2016 – men ud over dette er den også fantastisk skrevet og præget af yderst god research, der tvinger en til at åbne øjnene for sine omgivelser.

Jeg sparker som nævnt 2016 væk – og med en blanding af strawberry daiquiries, long island ice tea og asti, er jeg sikker på, at det nok skal gå fremragende. I må have en herlig aften, hvorend og hvordan I fejrer den. Godt nytår!

Hvilke bøger er de bedste, du har læst i 2016?

Advertisements

Om hellere at ville se serier og en Goodreads challenge

giphy

For en måneds tid siden skrev Kirstine et velreflekteret indlæg om Goodreads’ læseudfordring. Det er noget, jeg selv har tænkt en del over – specielt efter, jeg er begyndt at blogge, og lige nu, hvor både min læsning og bloggen bliver forsømt på det groveste, fylder det mere, end det burde.

For jeg har simpelthen ikke tiden til at læse. Egentlig har jeg altid sagt, at det handler om at prioritere – at man i stedet for at binge watche serier skal dykke ned i en bog – og det tror jeg for så vidt stadig på, selvom jeg gerne vil korrigere mine overvejelser. For jeg tror på, at læsning er en vanesag, og at man skal vænne sig til at rive tid ud af sin hverdag til at læse – så det er sådan noget, jeg fortæller min veninde, der har svært ved at få læst en enkelt bog på et år (og som i øvrigt gerne vil læse mere).

Litteraturvidenskab har generelt et virkeligt højt pensum, og det meste af tiden nyder jeg det. Jeg elsker både de tunge teoritekster og de skønlitterære værker. Jeg er videbegærlig, og jeg ville ønske, jeg kunne studere for evigt. Jeg kalder mig med stolthed for en nørd – så dette er på ingen måde en klagesang over, at det er for hårdt. Niveauet er i midlertidig blevet løftet, og jeg skal kæmpe en del for at følge med, eftersom jeg hoppede ind senere i semesteret efter en kort svipser bestående af et forkert valgt tilvalgsfag – og jeg skal derfor også op i udvidet pensum i alle mine tre kurser, som klart nok forhøjer læsebyrden.

Det var vidst et længere sidespor, men min pointe er, at jeg efter at have fordybet mig i studielæsning, har svært ved at koncentrere mig om min fritidslæsning. Jeg får højst læst ti sider, inden jeg skal sove. For når jeg har tid til at slappe af, vil jeg langt hellere binge watche tv-serier, end jeg vil åbne en bog. Og jeg bliver ved med at minde mig selv om, at det jo også er helt i orden.

Jeg går næsten og skæver ængsteligt til den åndssvage Goodreads challenge. Sandheden er jo, at jeg læser en masse – men der er ikke særligt meget af det, der kan registreres på Goodreads. Jeg ved ikke, om jeg når i mål i år, også selvom jeg lige for tiden er foran med en bog – og hvis jeg ikke gør, prøver jeg i hvert fald at fortælle mig selv, at det ikke er andet end et tal. Jeg er bare så vild med lister, læsemål og at kunne krydse noget af på en liste – og i det her tilfælde er det irrationelt og dumt. I stedet for at fokusere på, om jeg når at læse 70 bøger, bør jeg fokusere på, at det i det hele taget er flot, at jeg får læst ved siden af studiet – noget, jeg ved, mange af mine medstuderende har svært ved – og at jeg det meste af tiden har fået nogle gode læseoplevelser ud af det.

Og når vi nu er ved det… Hvilken serie kan anbefales at binge watche? Jeg kan lide serier som The 100, Orphan Black, Buffy the Vampire Slayer og Black Mirror.