Michel Houellebecq: Platform

Not having anything around to read is dangerous: you have to content yourself with life itself, and that can lead you to take risks.

Inden jeg kommer alt for godt i gang med min anmeldelse, vil jeg hurtigt slå fast, at jeg aldrig selv ville have læst – eller købt – Platform, hvis det ikke havde været fordi, jeg skulle læse den på mit studie. Houellebecq er kendt for at skrive romaner med anti-feministiske og islamofobiske elementer, og selvom jeg er stor fan af, at bøger udfordrer læseren (også med synspunkter, som man ikke nødvendigvis er enig i), var jeg stærkt overbevist om, at hans romaner ikke var noget for mig. At læse Platform har ikke ændret dette synspunkt, blot gjort mig mere sikker i min sag.

Hovedpersonen, der også hedder Michel, rejser på en charterrejse til Thailand, hvor han hurtigt begynder at kede sig. De, han rejser med, interesserer ham ikke synderligt, og det eneste, der lader til at fornøje ham ved Thailand, er landets bordeller. Den eneste, han kan lide fra rejseselskabet er Valérie, men han reagerer ikke på sin lyst efter hende, før de er tilbage i Frankrig igen. I hjemlandet indleder de et passioneret forhold, og i et forsøg på at give rejsebureaet, Valérie arbejder på, en makeover, planlægger de at markedsføre sexturisme i Asien.

En af Michels (hovedpersonen, ikke forfatterens) hovedteser er, at vestens kvinder er for maskuline – så meget, at der ingen maskulinitet er tilbage til mænd. Kvinderne er simpelthen for selvstændige; de har højt betalte jobs, lækre lejligheder, men værst af alt: På grund af dette har de mistet lysten til sex. De har mistet lysten til at give og modtage nydelse, og dette bringer både mænd og kvinder ind i et tomrum, som betyder, at de søger mere og mere mod smerten i stedet. I østen har de i midlertidigt masser af kærlighed: Her mangler de i stedet penge – og disse to poler, mener Michel, kan med fordel forenes og danne en løsning.

Så… der var mange ting i denne roman, der fik mig til at skære tænder, bande og sætte aggressive understregninger. Først og fremmest er hovedpersonen knaldhamrende racistisk og misogyn. Jeg fandt ingen forsonende træk hos ham – selv ikke hans kærlighed til Valérie kunne bløde lidt op for ham. Han er negativ og pessimistisk på menneskets vegne, og der bliver fyldt så mange sider ud med det.

Der er mange ting, jeg godt kan se meningen bag – som i, at jeg forstår, at han skriver så kvindefjendsk, når nu hans lidelse er vestens kvinders skyld – og eftersom løsningen er thaiprostituerede, forstår jeg også den forsimplede portrættering af disse. Men jeg er ikke overbevist af hans kritik – og måske er det også fordi, jeg selv sidder, og føler mig ramt. Som feminist er det svært ikke at føle sig ramt – og alligevel kan jeg ikke tage kritikken seriøst. Mange gange sad jeg og havde et mentalt billede af hovedpersonen, der sad med armene over kors og rakte tunge ad mig; og i mit mentale billede pegede min tunge også fluks tilbage på ham.

En ting er, at jeg ikke føler mig overbevist om en af bogens største pointer – en anden er skrivestilen. Bogen er fuld af vold og sex – og sidstnævnte bliver beskrevet som en ufrivillig parodi på en erotisk roman. Jeg ved ikke, om det er oversættelsen, der misser noget. For på den ene side kunne det godt være et bevidst, stilistisk valg fra Houellebecq – det ligger sig lidt i det satiriske spor, han arbejder i – men på den anden side træder det overhovedet ikke klart frem og kommer til at blive en underlig mellemting, der blot efterlader mig med et skeptisk, hævet øjenbryn.

Jeg havde det lidt ambivalent med at skulle anmelde en bog, jeg måske ikke havde givet en fair chance til at starte med, men det føles egentlig meget konstruktivt at skrive ned, hvorfor jeg ikke kan lide den. For det er længe siden, jeg har været så irriteret – ja, decideret vred – på en bog; og det må jeg da give Houellebecq. Jeg har på fornemmelsen, at han skriver for at provokere, og det er i den grad lykkedes for ham med Platform.

Advertisements

2 thoughts on “Michel Houellebecq: Platform

  1. Jeg havde formentlig heller aldrig læst noget af Houellebeuq havde det ikke været fordi en af pigerne i min læseklub havde valgt bogen Kortet og Landskabet af ham. Han er ulig nogen anden forfatter jeg har læst før. Havde hørt omtalen af hans Underkastelse, som lyder meget i tråd med ovenstående (det islamkritiske) og havde ikke lyst til at læse noget af ham på den konto, men… heldigvis bestemmer man ikke alting selv i en læseklub. Jeg må sige det var en interessant oplevelse at læse Kortet og Landskabet, besynderlig på flere punkter, men egentlig ganske ok. Han drager også sig selv ind i Kortet og Landskabet, på en ret så makaber måde! Endvidere er der nogle eminente beskrivelser af de kunstværker, som hovedpersonen maler. Hvis du skulle få lyst til at prøve kræfter med Houellebeuq igen, så kunne det måske være et godt bud – den er nok lidt anerledes end Platform. Hvis du har lyst kan du se mere om mine meninger her: https://trolderier.wordpress.com/2016/04/06/kortet-og-landskabet-af-michel-houellebecq/

    Like

    1. Sjovt – jeg stødte faktisk på din anmeldelse, kort efter jeg havde skrevet denne anmeldelse. Jeg har egentlig set mig lidt sur på Houellebecq, men man skal aldrig sige aldrig, så tak for anbefalingen! 🙂

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s