Jacob Skyggebjerg: Jalousi


Tak til Forlaget Gladiator for anmeldereksemplaret.

Øjnene bliver skræmte. Øjenbrynene trækker sig ud til siderne. Hendes mundvige spjætter. Huden bliver rød. Hendes vejrtrækning galopperer. Så er det, han bliver ved. Fordi hun endelig forstår, nu sker det endelig, endelig knækker hun. Han vil egentlig gerne stoppe, og holde hende ind til sig og sige undskyld, men det kan han ikke give sig selv lov til, det var det her, han ville opnå. Han ville have hendes reaktion.

Gennem de senere år er det blevet mere og mere normalt, at romaner, der portrætterer dysfunktionelle forhold, bliver romantiseret. Det åbenlyse eksempel er Fifty Shades of Grey, men det er også en af de mest populære troper i mange romantiske Young Adult bøger, ligesom genren New Adult nærmest lader til at være opstået for at kunne tjene penge på denne trope. Derfor var jeg også tøvende, da jeg læste romanens bagsidetekst, som fortæller læseren, at romanens hovedpersoner er “Bonnie & Clyde, Lady & Vagabonden.” Men mine fordomme blev gjort fuldkommen til skamme.

Jalousi er en hæsblæsende kærlighedshistorie, der, som man allerede kan fornemme på romanens titel, er dømt til at mislykkedes. Samsine og HP får de værste reaktioner frem i hinanden, og selv når det går godt mellem dem, er dysfunktionaliteten høj. Deres hverdag drejer sig oftest om den næste omgang sprut, den næste cigaret og den næste fede. Mellem Samsine og HP’s historie, kører der sideløbende en mailudveksling mellem dem efter de for alvor har gjort det forbi. Desperationen er til at mærke, først fra den ene part og så den anden, for så derefter at skifte over til hadske vendinger og tilsvininger. HP vil gøre alt for at såre Samsine, der har fået det til at gøre så ondt inde i ham.

Jacob Skyggebjerg skriver i et fantastisk sprog, der fanger hver eneste grå nuance i samfundets nederste socialklasse. Det er langt fra en romantisk skildring af jalousien, og det er jeg kun glad for – i stedet fremstår romanen som en rå og ærlig skildring af to mennesker, der lagde ud med gode intentioner, men hvor der ikke skal særligt meget til, før de bliver kørt ud over kanten.

“Når det er det smarede liv, når alt er på den præmis, at det er det smadrede liv. Det er den idyl, der er,” er der også, en smule kryptisk, skrevet på bagsideteksten, men alligevel opsummerer lige præcis denne sætning romanens forløb så godt. Samsine og HP sidder fast i dette smadrede liv, hvor det er svært at se forskel på rigtigt og forkert, hvor slåskampe er løsningen på konflikter, og hvor alkoholens berusende effekt bare for nogle timer kan få dem til at tro, at de har det meget godt. Skyggebjerg har begået en brutal, men alligevel meget ærlig roman, om to individers kærlighedshistorie, og han har gjort det hamrende godt. Der er intet romantisk over denne historie, selvom den netop bliver kaldt for en kærlighedshistorie – i stedet fremstiller den to menneskers sandhed råt for usødet.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s