Iain Pears: Arcadia

He knows all the stories about the creatures of the woods; the devils and demons, the fairies and the monsters. It is why no one goes there alone, not even in a cold winter when fuel is short. The woods are dangerous to anyone who ventures in unprotected.

I England under den kolde krig skriver den pensionerede spion, Henry Lytten, på sin fantasy roman. Som en hver anden forfatter kæmper han med sit univers, der på en og samme tid skal være harmonisk, men heller ikke adskille sig for meget fra den verden, han lever i. Nabopigen Rosie kommer jævnligt på besøg for at fodre Henrys dovne kat, men en dag er den forsvundet. Jagten på katten leder hende til husets kælder og et vindue, der viser et helt andet landskab end den verden, Rosie kender til. Hun kan selvfølgelig ikke lade være med at træde ind i landskabet og ankommer til Anterworld – en verden, der minder slående om den, Lytten har skriblet ned på sit papir.

I en fjern og dystopisk fremtid hvor verden bliver styret af avanceret teknologi og en korrupt elite, har den oprørske matematiker Angela Meerson opfundet en banebrydende maskine. Da regeringen får nys om maskinens potentiale, tager hun en beslutning, der kommer til at have konsekvenser på tværs af tid og universer.

Arcadia er en utrolig kompleks roman, der ikke kun bevæger sig på tværs af tid og rum, men også mellem bogens rige kartotek af karakterer. Gang på gang tager Pears genrekonventioner op, kun for at blande dem sammen eller splitte dem ad. Læseren skal holde tungen lige i munden for at kunne følge med – men det bliver aldrig nogensinde for meget, for Pears har fuldstændig styr på selv de mindste tråde og spor, han lægger ud i sin roman.

Karaktererne mangler aldrig dybde, hvilket i sig selv er imponerende, netop fordi der så mange af dem. Selv dystopiens tyranniske leder har facetter, der overrasker. Jeg holdt specielt meget af Angela Meerson, som af hendes omgivelser bliver opfattet som gal og kompromisløs, hvilket hun også er – men hun er også meget mere end det. Hun er en kvinde i verden domineret af mænd, der vil stjæle hendes opfindelse, og hun vil ikke finde sig i det. Hun er underholdende, når hendes tanker bevæger sig ud af en tangent, som jeg ikke altid helt kunne følge, og hun er sårbar, når hun erkender, at hun ikke kan ændre slagets gang. Rosie er på mange måder en yngre udgave af Angela, som jeg samtidig bedre kunne spejle mig i: Hun har ikke lyst til at være en pæn pige, der passer hjemmet. Hun vil opleve verden, råbe højt og eksistere ligeværdigt med de mennesker, hun møder.

Som en selverklæret, litteraturteoretisk nørd nød jeg selvfølgelig Pears’ fantastiske håndværk. Det er tydeligt at se, hvor meget arbejde, der er lagt i Arcadia. Men romanen er langt fra indspist og elitær. Man behøver ikke fange referencerne for at nyde romanen. Trods de komplicerede mønstre er Arcadia også bare en fantastisk god historie.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s